Trump svinger kniven mod diversitet og ligestilling. Men danske virksomheder kan bryde dansk lov, hvis de retter ind

Hovedpinen for dansk erhvervsliv i forbindelse med Donald Trumps opgør med diversitetsprogrammer har i høj grad omhandlet risikoen for at bryde amerikansk lovgivning. Men nu viser dokumenter fra det danske embedsværk, som Berlingske har fået aktindsigt i, at virksomhederne også risikerer at bryde dansk lovgivning, hvis de tækkes præsidenten i hans værdikamp. I sin nye embedsperiode har den amerikanske præsident erklæret et åbent opgør med de såkaldte DEI-programmer, som han har beskyldt for at være diskriminerende og direkte ulovlige. Den nye administration forsøger at håndhæve linjen ved at få blandt andet danske virksomheder til at underskrive erklæringer om, at de ikke har diversitetsfremmende tiltag, og flere danske virksomheder har allerede bøjet nakken og i hvert fald på det amerikanske marked rettet ind. Og hvor der hidtil har været stort fokus på amerikansk lov, har hensynet til dansk lovgivning været aldeles fraværende. Men: »Der vil umiddelbart være dansk lovgivning, som erklæringen strider mod,« lyder det i et notatudkast fra Erhvervsstyrelsen udarbejdet i april. Videre lyder det dog, at det er »op til de enkelte virksomheder at foretage vurdering, risikoafvejning, etiske overvejelser« i forhold til at underskrive den amerikanske erklæring. Og ifølge Martin Dahlgaard, mangeårig advokat med speciale i dansk-amerikanske forhold, er det en urimelig position for de danske virksomheder med amerikanske kontraktpartnere. »Jeg tænker, at der menes, at der er risici forbundet med at overholde amerikansk lovgivning, samtidig med at man efterlever dansk lov. Det er en kæmpe opgave og en meget stor ting at overlade til virksomhederne,« siger Martin Dahlgaard. Er det et for stort ansvar at lægge over på de enkelte virksomheder? »Ja, det må man sige.« Regnbuefarver på retræte Donald Trump er udpræget »antiwoke« og har siden sin indsættelse forsøgt at bekæmpe alle regnbuefarvede tiltag i sin egen administration såvel som i erhvervslivet gennem en stribe præsidentielle dekreter. Et af dem afskaffer alle føderale DEI-programmer, der gemmer på begreberne diversity, inclusion og equity. Et andet siger, at den amerikanske regering kun anerkender to køn. I marts fik danske virksomheder også dette opgør at mærke. Et brev fra den amerikanske ambassade afkrævede alle leverandører og underleverandører til det amerikanske udenrigsministerium at skrive under på, at de ikke har diversitetsfremmende programmer. En erklæring om overholdelse af amerikansk antidiskriminationslovgivning. Københavns Kommune fik samme besked, efter at den amerikanske ambassade købte nye parkeringslicenser i kommunen. Kampagnen har også umiddelbart haft en afskrækkende effekt. 11 ud af 26 sværvægtere i dansk erhvervsliv ville i en rundspørge fra Berlingske slet ikke svare på, om de fortsat vil arbejde målrettet på en mangfoldig virksomhedsdrift i USA. Det fik professor i virksomhedsetik Jacob Dahl Rendtorff til at kritisere virksomhederne – der blandt andet tæller Danske Bank, Vestas, Ørsted, Coloplast og Lundbeck – for at »dukke sig«. Lars Fruergaard Jørgensen, afgående topchef i Novo Nordisk, uddybede i Berlingskes spalter, at man hos medicinalkæmpen »ikke kan gradbøje regler«, og man så sig derfor nødsaget til at ændre kurs. Grundfos har ligeledes sløjfet diversitetsmål i USA. Fordi Novo Nordisk opererer med et datterselskab i USA, er denne filial underlagt amerikansk lovgivning. Advokat Martin Dahlgaards vurdering er derfor ikke, at medicinalgiganten lægger sig ud med dansk lovgivning. I strid med dansk lov Men det kan være i strid med dansk lov, der blandt andet er kommet til på baggrund af et EU-direktiv, ikke at have ligestillingsmål i toppen af sin virksomhed, hvis den er børsnoteret eller har en vis størrelse. »Som eksempel kan nævnes kønsbalanceloven og selskabslovens bestemmelser om at fremme ligestilling i ledelser,« lyder det i notatudkastet fra Erhvervsstyrelsen. Omkring 50–60 børsnoterede selskaber vurderes at være underlagt kønsbalancedirektivet, mens cirka 2.400 virksomheder skal efterleve selskabslovens krav om måltal og ligestillingspolitik. Martin Dahlgaard forklarer, at man som dansk virksomhed kan komme i juridiske problemer ved at underskrive erklæringen fra den amerikanske ambassade. Hvis man erklærer på tro og love ikke at have diversitetsfremmende politikker, opstår konflikten i forhold til den danske lovgivning, som kræver måltal og strategier for ligestilling i ledelse og bestyrelser. Erhvervsstyrelsen tager ikke stilling til, hvordan selskaberne bør agere, men overlader vurderingen til den enkelte virksomhed. Det kan dog give udfordringer, vurderer Martin Dahlgaard. »Hvis det ender med en sag i Danmark mod en virksomhed, som i god tro har indrettet sig efter erklæringen og droppet sine diversitetspolitikker, og det viser sig at være i strid med dansk lov, kan det være sværere at holde virksomheden ansvarlig for det. Fordi disse myndigheder direkte skriver, at virksomhederne selv må foretage den vurdering,« siger han. På nuværende tidspunkt er det fortsat uvist, hvorvidt nogle danske virksomheder har underskrevet erklæringen fra den amerikanske ambassade. https://www.berlingske.dk/virksomheder/trump-svinger-kniven-mod-diversitet-og-ligestilling-men-danske